hmmm-jpg

Onsdag 10.06.15

Vi holder opsamlingsmøde med Bente om morgenen, hvor vi forteller om vores tur på Skejby i går, samt opsamler på hvad vi lige mangler at lave. Desuden planlægger vi mødet med representant fra T3 fredag, da vi desværre ikke har haft tid til at udvikle så meget på supperne som vi ville have ønsket.

Mødet med Charlotte bliver rykket, da hun havde meget at se til i det tidspunkt vi havde planlagt at afholde mødet.

Møde med Ole Hoffman 10:30-12, hvor vi diskuterer muligheden for produktion af sorbet og iscreme med ismaskine i køkkenet. Samt anvendelse af Cremodan Coldline i disse. Vi må IKKE anvende tilsætningsstoffer der ikke er godkændt til brug i økologiske fødevarer.

IMAG0636

Tirsdag 09.06.15

Test af iscreme i VIA køkkenet 08-11:45.

I dag producerede jeg en omgang af køkkenets (modificerede) opskrift på flødeis, samt en omgang af flødeis ved Duponts anbefalede opskrift. Dette for demonstartion af virkningen ved ismaskine også til flødeis. Dog ser jeg mulighed for videre testning af sukkerindehold og type, da isen var meget “varmt-spisende” og blød. Jeg tænker, at 60g dextrose og 20g sucrose kunne være løsningen, fremfor de 80g dextrose jeg testet. Isen lavet på Duponts opskrift blev som en industri-is oftest er, og kan sålædes erstatte den is de pt. indkøber udefra.

Herefter besøgte vi ergoterapeuterne på Skejby Sygehus, hvor vi fik deltage i hver vores spisesituation. Patienterne var meget glade for produkterne, og hende Susanne observerede spiste alt sit op. Ligeledes er ergoterpeuterne meget glade for produkterne, og vil gerne se dem sat ud i produktion. En meget god og lærerig oplevelse, det var fedt at se vores produkter i “virkeligheden”.

IMAG0709

Mandag 08.06.15

Dagen i dag står på oprættelse af opskrifter i Aivo, samt forberedelse til og afholdelse af praktikbesøg ved Sara og Michael.

Vi spørger Marie om opfriskning af hvordan vi oprætter vores opskrifter, og går derefter i arbejde med vores respektive opskrifter. Jeg indfører to sorbeter og to fromager, da frugtsorbeter har samme basisopskrift, og det blot et puréen der skiftes ud ved variation. Indføring af opskrifterne er vigtig for at kunne prisvurdere disse, samt for at oprette dem i bestillingssystemet, hvilket vi vil gøre med Charlotte den 11/6. Disse aktiviteter er vigtige overvejelser når det kommer til implementering af nye produkter. Alle led der bliver påvirket af ændringerne skal indtænkes, og implementeringen skal gøres så smærtefri som muligt. Dette er ting jeg har overvejet meget ifht. sorbeterne, da nettop disse vil kræve indkøb af nyt maskineri og nye arbejdsgange i køkkenet.

Herefter tager jeg fromager op fra frost og udportionerer til smagning for Sara og Michael, samt nedfryser de resterende fromager i mindre portioner, sålædes at jeg kan tage disse med til spisetræning med Ergo tirsdag 9/6.

Praktikmødet gik rigtig fint, Michael fik smage på vores produkter, og vi snakkede om de ting, vi har arbejdet med herude, samt fik feedback omkring vore planer til eksamen. Der er flere ting, jeg skal have på plads til eksamen, især vil jeg have udarbejdet nogle modeller.  Derudover bekræftet besøget at vi har fået lavet meget.